Tur 1: Lübeck – Travemünde

©Bernd Schmidt
©Bernd Schmidt

 

Afse en halv dag til denne cykeltur, og kør stille og roligt ud ad den gamle slæbevej på Traveflodens sydlige bred til Herreninsel og videre til Travemünde.

Du starter fra Burgtor: Kør ad Travemünder Allee til jernbanebroen, og til venstre ad Glashüttenweg, derfra langs Torneiweg, og til sidst på vejen An der Hülshorst. Fra enden af denne følger du en bred skovvej ind i Schellbruch og kommer til slæbevejen (til dels i dårlig forfatning), som du følger til den romantiske fiskerlandsby Gothmund. Kør ad stien øverst på bakken eller på Fischerweg indtil du er ude af landsbyen. Drej herefter ind på Gothmunder Weg, følg vandrevejen og hold til venstre i skoven - mellem Traves bred og Spülfeld kommer du på en grusvej til til udkørslen til Herrentunnel.

Gå over ved tunnelportalen for at komme til stoppestedet "Am Stau". Shuttlebussen kører hvert tiende til femtende minut, om natten kan du ringe efter en beredskabsbus. Stå af bussen ved stoppestedet "Siems" og følg vejviserne over fodgængerlyskrydset. Fra vejen Kieselgrund går det til venstre under hovedvejen B 75. I det næste vejkryds skal du ligeud over en jernbaneskæring og efter 100 m skråt til højre. Ved den følgende vejgaffel cykler du ligeud og derefter mod Pöppendorf (tildels i dårlig forfatning). Der drejer du til venstre på Pöppendorfer Hauptstraße og ved indkørslen til Ovendorf til højre ad Ovendorfer Straße.

I Ivendorf cykler du før dammen til venstre ad Frankenkrogweg, og derefter til venstre på Ivendorfer Landstraße, som du følger indtil Teutendorfer Weg. Gå over jernbaneskinnerne og drej derefter til venstre på Travemünder Landstraße. Følg Torstraße, og derefter til højre ad Kirchenstraße. Du kommer til Priwallvorplatz, herfra til Vorderreihe, og i dennes forlængelse forbi skibsbroen på Travepromenaden direkte til østersøstranden. Til tilbageturen kan du køre med toget fra Travemünde Strand eller Travemünde Hafen en gang i timen.

 

Download: Kort med beskrivelse

Tip: Tag et hvil i en strandkurv inden tilbageturen.