Schleswig-Holstein Musik Festival

©SHMF©Axel Nickolaus©Shutterstock©Shutterstock

Koncerter indenfor rammerne af Schleswig-Holstein Musik Festivalen hører også til de helt store sommerarrangementer i Lübeck. Verdensstjerner indenfor klassisk musik og fremstormende talenter vækker gennem syv sommeruger Schleswig-Holstein til et klangfuldt slaraffenland.


Siden sin grundlæggelse i 1986 regnes Schleswig-Holstein Musik Festival for et kulturelt højtryksområde over Nordtyskland – et højtryk med verdensomspændende udstråling og tiltrækningskraft. Den er et mangesidet og pulserende univers, som gør musik til en tilgængelig oplevelse hinsides elitære grænser.

Den lader den klassiske musiks stive hænder falde og tager musikken med derhen, hvor den ellers ikke klinger. Til pragtfulde herregårde, stråtækte lader, historiske kvæg- og hestestalde, mondæne herrehuse, maleriske kirker, forheksede slotsparker, imponerende værfter og industrianlæg – Schleswig-Holstein Musik Festival forvandler ethvert nok så fjernt hjørne til en international koncertscene.

Hvert år valfarter tusinder af mennesker til de 70 forskellige spillesteder. Og selvom den klassiske musik står i centrum for festivalen, kan de besøgende i de omkring 130 koncerter igen og igen tage på udflugt i andre klangområder – fra gammel musik til avantgarde, fra kormusik til crossover, fra symfonikoncerter og til slagtøjsaftener, fra jazz over Pop og helt hen til verdensmusik.

Det årligt skiftende landstema, som giver indblik i en nations kulturelle rigdomme, holder musiksommeren levende. Efterhånden er festivalen rejst hele jorden rundt – fra Finland til Japan, fra USA til Rusland.


Et helt specielt arrangement i festivalkalenderen er „Musikfeste auf dem Lande“. Når gårdherrerne til Emkendorf, Pronstorf, Stocksee eller Wotersen gæstfrit åbner deres porte og familier kan udbrede deres kulørte picknicktæpper, så betyder det: stor musiknydelse i afslappet atmosfære.

Informationer:
Stiftung Schleswig-Holstein Musik Festival
Palais Rantzau, Parade 1, 23552 Lübeck
Tlf.: +49 (0) 4 51/38 95 70
www.shmf.de

Billetreservering:
Kartenzentrale des SHMF
Postboks 38 40, 24037 Kiel, +49 (0) 4 31/23 70 70
Billetter fås også i Welcome Center, billetsalget begynder om foråret.


Yderligere arrangementhighlights i Lübeck finder du her