Musik- og Kongreshal

©MuK Lübeck©U. Findeisen©MuK Lübeck©MuK Lübeck

Ide. Rig. MuK. - stedet til arrangementer
Umiddelbart ned til Traven, tæt på den gamle bydel, åbnede i 1994 et af Lübecks mest imponerende bygningsværker dørene - Musik- og Kongreshallen, kærligt kaldet MuK af lübeckerne. Tegnet af den internationalt respekterede arkitekt Meinhardt von Gerkan er den både koncertsal, byhal, kongrescentrum og udstillingshal på samme tid, og udviklede sig hurtigt til arrangementcentrum på internationalt niveau. Med mere end 200 arrangementer om året finder kunst-, musik- og teaterelskere sammen med eksperter fra videnskab og forskning alle deres vej til MuK.

Klang. Rus. MuK - Koncerthuset
Som koncertsal har MuK skabt sig et navn langt ud over landegrænserne. Internationale stjerner og hundredetusinde begejstrede besøgende sætter pris på den meget roste akustik. Verdensstjerner som Lionel Hampton, Juliette Gréco, Udo Jürgens, Anne-Sophie Mutter, Alfred Brendel, Silbermond, Lang Lang, José Carreras, men også popstjerner som Herbert Grönemeyer eller Tim Bendsko kunne opleves på koncertsalens scene. Udover glansfulde koncerter med hansestaden Lübecks filharmoniske orkester, er også NDR-symfoniorkesterets månedlige koncerter et highlight. Derudover er Musik- og Kongreshallen i sommermånederne en hovedskueplads for Schleswig-Holstein Musik Festivalen, en af de bedst renommerede internationale musikfestivaler.

Træf. Punkt. MuK. - Kongrescentret
Fra udlejning til full-service opfylder vores arrangementmanagement alle kundeønsker til arrangementer med op til 3500 deltagere. Højdepunkterne i MuKs messe- og kongreskalender rækker fra internationalt besatte workshops, til internationale fagkongresser, som ofte organiseres i samarbejde med Lübecks universitetsinstitutioner.

Øko. Logik. MuK. - Bæredygtigheden
I Musik- og Kongreshallens filosofi spiller bæredygtighed og miljøbeskyttelse en stor rolle. Allerede i 2010 blev MuK Green Globe certificeret. I 2011 blev MuK som første arrangementhus i Schleswig-Holstein udmærket med ÖkoProfit certifikatet.

Data. Fakta. MuK. - Kontakt
Siden husets åbning i 1994 har MuK haft omkring 3.850.000 besøgende til mere end 6.100 arrangementer. Hvis alle disse gæster stillede sig i kø til aftenkassen, ville køen være mere end 1.800 kilometer lang. Til alt held kan billetterne købes i forsalg - i MuKs egen billetluge tips&TICKETS eller over internettet på www.muk.de. 

Tips & Tickets: tlf.: +49 (0) 451-7904-400, Fax: +49 (0) 451-7904-140, e-mail: tut(at)mu.de 
Postadresse: Willy-Brandt-Allee 10, 23554 Lübeck
Åbningstider: ma.- fr. 9.00 - 18.00, lø. 10.00 - 14.00