Musikhøjskolen

Lübeck er også musikkens by. I løbet af semesteret er der dagligt koncerter og arrangementer med lærere og studenter fra Lübeck musikhøjskole. Et særligt highligt er forårets Brahms-Festival.

Største kunstnydelse

De gyldne bogstaver "Musikhochschule Lübeck" blinker i solens stråler. Ellers er der ikke meget, ved den historiske, med moderne elementer komponerede facade ved Obertrave, som antyder, hvad der foregår i dens indre. Først når du kommer ind i koncertfoyerens indre gennem den violette tofløjede dør, bliver det tydeligt, at det er musikken, som hersker i disse lokaler. 22 historiske købmandsgårde midt i Lübecks gamle bydel danner rammerne for en af Tysklands smukkeste og mest velrenommerede musikhøjskoler, den eneste musikhøjskole i Schleswig-Holstein. Med omkring 300 koncerter om året er den Schleswig-Holsteins største koncertarrangør. Hvis man interesserer sig for musik, og sætter pris på stemningsfulde omgivelser og en afslappet international atmosfære, bliver man hurtigt stamgæst her. De studerende står på scenen allerede fra starten af deres uddannelse til professionelle musikere. I musicertimer, klasseaftener, eksamenskoncerter, symfoni- og korkoncerter, operaforestillinger eller studiokoncerter giver de smagsprøver på deres musikalske evner. Hovedvægten ligger på den klassiske uddannelse, men også jazz, rock og pop er ofte på programmet.

Under den årlige Brahms-Festival, som i en hel uge begejstrer publikum med kendte og mindre kendte kompositioner af senromantikeren, spiller musikhøjskolens berømte docenter.

På næsten alle aftener udenfor ferierne kan tilhørere klokken 17.00 og klokken 20.00 gratis lytte til studenternes optrædender og eksaminer indenfor de forskelligste stilretninger.

Musikhøjskolen Lübecks musikformidling

Har du et musikønske til din fest, dit bryllup, dit firmajubilæum? Så finder du helt sikkert noget hos Musikhøjskolen Lübecks musikformidling. Lige meget om det skal være en sanger til et kirkebryllup, trompeter til en fødselsdagsfest, klavermusik til en stilfuld middag eller et band til et aftenparty. Med den passende musik bliver enhver anledning uforglemmelig. Musikformidlingen tilbyder en bred vifte af professionelle musikere.