Museumskvarter St. Annen

©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN©die LÜBECKER MUSEEN

Det tidligere kloster for ugifte døtre huser en af de mest betydningsfulde samlinger af sakral kunst i Tyskland. Kunsthallen St. Annen med sin moderne arkitektur danner en spændende kontrast til St. Annen-Museet.

Moderne arkitektur i det middelalderlige Aegidienkvarter:

På grunden med den tidligere klosterkirke ligger nu den moderne Kunsthalle St. Annen. Den er en tilbygning til det bestående St. Annen-Museum og var en gave til hansestaden Lübeck i maj 2003 fra Possehl-fonden.

Med denne kunsthal er der opstået et enestående rum til møder med kunsten efter 1945. Værker fra samlingen og skiftende udstillinger præsenterer sig på forskellig vis.

Kunsthallens arkitektur gør specielt stort indtryk: Den prismatiske, stejlt opragende, tyve meter høje bygning griber bevidst tilbage til den tidligere St. Annen-kirkes dimensioner, som stod her indtil branden i 1843. Med bevarelsen af det gamle grundrids blev alle endnu eksisterende ruinrester integreret i den nye bygning. På den måde opstod et attraktivt ensemble af ældre og nutidig arkitektur.

En helt speciel oplevelse er "århundrede-skridtet": Det ene øjeblik oplever den besøgende at stå i lyset i den moderne kunsthal. Så går han et enkelt skridt gennem en portal - og befinder sig i St. Annen-museet i en sengotisk korsgang fra 1512.

Åbningstider:
Jan. - marts: ti. - sø. 11.00 - 17.00
April - dec.: ti. - sø. 10.00 - 17.00

Entre:
Voksne € 7,-
Med rabat € 3,50
Børn mellem 6 og 18 år € 2,50
En komplet oversigt over priserne finder du her.

Kunsthalle St. Annen
St. Annen-Str. 15, 23552 Lübeck
Tlf.: +49 (0) 4 51/1 22 41 37
E-mail: mkk(at)luebeck.de 
www.kunsthalle-st-annen.de 

St. Annen-Museum

St. Annen-Museet regnes for et af Tysklands smukkeste museer. Det ligger i St. Annen-klosterets lokaler, som i 1502 blev grundlagt til husning af ugifte døtre af købmænd fra Lübeck.

I lokalerne er klosterstemningen bevaret, og de har siden 1915 udgjort rammerne for sakral kunst fra det 13. til det tidlige 16. århundrede. Ingen andre steder finder man en så harmonisk samklang mellem sengotisk klosterarkitektur og en enestående samling af sakrale kunstværker. De fleste værker stammer fra Lübeck og understreger byens betydning som hjemsted for kunst og kunstproduktion.

For mange besøgende er St. Annen-Museet først og fremmest huset, hvor familien Greverades berømte passionsalter af Hans Memling fra 1491 opbevares. Alteret med de bemalede fløje på alle sider hører til blandt hansestadens største skatte.

Kendt udover grænserne er St. Annen-Museet på grund af sin righoldige samling af middelalderlige udskårne altre. Samlingen suppleres med kostbare tavlebilleder og skulpturer fra det 14., 15. og 16. århundrede.

Endnu et særkende er museets kostbare liturgiske klædningsstykker fra det 14. og 15. århundrede. De stammer først og fremmest fra paramentskatten fra Danzig, men også fra kirker i Lübeck og klostre i Nordtyskland. Den øverst etage viser med interiørs med møbler, billeder og kunstgenstande eksempler på den borgerlige kultur fra 16. til slutningen af det 18. århundrede.

Åbningstider:
Jan.-marts: ti.-sø. 11.00-17.00
April-dec.: ti.-sø. 10.00-17.00

Entre:
Voksne € 7,-
Med rabat € 3,5,-
Børn mellem 6 og 18 år € 2,5,-
En komplet oversigt over priserne finder du her.

St. Annen-Museum
St. Annen-Straße 15, 23552 Lübeck
Tlf.: +49 (0) 4 51/1 22 41 37
E-mail: mkk(at)luebeck.de 
www.st-annen-museum.de 

My rating of this item

Write comment

Your Email address is neither being published nor used for commercial purposes.

Rating of this item

0 Rating(s)