Regionale produkter

©Niederegger
©Niederegger

Lübeck er et livsnyderby med to ædle kostbarheder, som harmonerer perfekt. Du vil bestemt kunne lide vores verdensberømte marcipan og vinen Rotspon. Også som gave til dem derhjemme vil en pakke marcipanhjerter og en flaske Rotspon altid være det rigtige.
Marcipanen hører til Lübeck præcis ligesom Holstentor. Den lækre specialitet er hansestadens verdensberømte regionale produkt. Og du kan være sikker på, at hvis der står "Lübecker Marzipan" på dine indkøbte delikatesser, så stammer marcipanen også fra Lübeck og er underlagt Lübecks producenters frivillige høje krav. Således har for eksempel sukkerindholdet altid været specielt lavt.

Udover den ædle marcipan er Hansedronningen også kendt for sin Rotspon. Rotspon er et nedertysk ord. Det betyder oprindeligt roter Span, altså rødt træ. Navnet Rotspon i sammenhæng med rødvin kommer fra den intensive røde farvning af trætønderne, hvori vinen blev lagret. Betegnelsen "Lübecker Rotspon" gælder for rødvine fra Frankrig, som bliver bragt til Lübeck i tønder. Her lagres de, til de er flaskemodne, hvorefter de fyldes på flasker efter gammel tradition. Siden det 17. århundrede har man i Lübeck "forædlet" den franske rødvin i stor stil. Kvalitetsforbedringen gennem lagringen i Lübecks vinkældre blev først opdaget i året 1806 af franske officerer. Dem smagte Bordeauxen fra Lübeck væsentligt bedre end den derhjemme.
Vores Rotspon fås hos følgende vinhandlere.

Tip: Markedsdage
Indre by, rådhusmarked: ma. og to. 10.30-19.00
Brolingplatz: on. og lø. 8.00-13.00
St. Jürgen, Ratzeburger Allee/Am Brink: ti., to. og lø. 8.00-13.00