Julespadseretur i Lübeck

©LTM_Jens König©LTM_Jens König

Er I på udkig efter de perfekte julegaver? Eller vil I bare kikke og julehygge? Ligegyldigt om, I skal shoppe eller bare nyde julestemningen, er Lübeck det helt rigtige sted.

I den gamle by venter en hel verden, fyldt med julegaver. Her skaber både mange små butikker i de middelalderlige købmandsgårde og forretningerne fra de store butikskæder en helt speciel atmosfære i den gamle Hanseby.
Hvis I søger efter en unik gave, er det også en god idé at besøge museumsbutikkerne. Det kan I læse mere om her: www.die-luebecker-museen.de

Efter en lang shoppingdag er en middag i en af Lübecks mange restauranter den perfekte måde at afslutte dagen på. Hvorfor f.eks. ikke besøge restaurant Schiffergesellschaft fra 1543 eller Schabbelhaus i hjertet af den gamle by?

Bagagebussen - vi opbevarer jeres bagage gratis
Vil I nyde et glas punch eller bare slappe af efter juleindkøbene? I kan aflevere jeres indkøbsposer og alle julegaverne i bagagebussen overfor Buddenbrookhuset på Mengstraße. Her tilbyder vi at passe på jeres bagage og alle indkøbene helt gratis mellem kl. 10.00 og kl. 20.00 på alle lørdage i advent.