Kunsthåndværkermarked „Lübsche Wiehnacht“

Glæd jer til de stemningsfulde oplevelser i det historiske pakhus "Hafenschuppen 6", hvor I vil kunne finde et stort udvalg af usædvanligt kunsthåndværk og design.

Oplev unikke, håndlavede knive, eksklusivt og enestående træ-kunsthåndværk, fantasifuldt keramik-kunsthåndværk og et broget udvalg af anden kunsthåndværk fra udstillernes værksteder - og selvfølgelig smykker af alverdens materialer; kreativiteten blandt de udstillende kunsthåndværkere kender ingen grænser. Er I til tidløst og kreativt modedesign, vil I elske at slentre rundt i den store hal. Og der er hele tiden mere at opdage: Maritime akvarelmalerier, natursæber skabt af ædle olier, kunstfærdigt håndlavede papirklip - selvfølgelig med julemotiver af alle slags - dyreportrætter og meget mere.

Og der er naturligvis også tænkt på de gastronomiske jule-oplevelser. De mange udstillere byder på usædvanlige hjemmelavede marmelade, chutney og lækkert bagværk. Markedets chocolatièr lokker med fine fyldte chokolader og andre fantasifulde chokolade-kreationer. Markedets lille, hyggelige café byder på lækre vafler, hjemmelavede kager og snacks. Over hele markedet svæver den forførende aroma af kaffe, julepunch og glühwein, der giver kunsthåndværkermarkedet "Lübsche Wiehnacht" sin helt egen duft.

I kan få en lille forsmag på www.schuppen6.com 

Kunsthåndværkermarkedet "Lübsche Wiehnacht" har åbent:
23.11.-24.11 + 30.11.-01.12. Kl. 11.00-18.00

Entré: 2,- Euro (Børn op til 12 år er gratis)